Efter juleferien skal I producere et video-klip, som skal omhandle hjernen og et specifikt emne herom. Inden da skal I indsamle viden, og overveje hvilke virkemidler og materialer der kan anvendes til videoen.
Forløbet:
1. Vælg mellem følgende emner:
1. venstre og højre hjernehalvdel 2. hjernen og bevidsthed 3. hjernens opbygning
4. hjernen og psykologi 5. hjernen og alkohol/stoffer
6. Forskellen mellem mænd og kvinders hjerner 7. intelligens
8. psykiske sygdomme fx skizofreni
Obs! Meddel mig hvilket emne I har valgt inden I går videre. Der kan max. være 2 grupper pr. emne.
2. Overvej hvilken type video-klip I vil producere.
Se følgende videoer igennem og få inspiration. (Det er ikke nødvendigt at se videoerne til ende):
http://www.youtube.com/watch?v=KUGIConitbo
http://www.youtube.com/watch?v=346vML4BPEk&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=paXRb_7xlQ0&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=kQvF_LBnwgc&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=_0aNILW6ILk&feature=related
(sidste film i rækken kan bedst realiseres, hvis man har mulighed for at redigere filmen i Imovie.)
3. Overvej herefter om I skal bruge bestemte materialer, fx en planche, pap-model, udklædning mv.
4. Slut af med at planlægge videoens forløb, og indsamle viden omkring emnet. Hvis ikke I når det, bliver det lektie til næste biologitime d. 6. jan., hvor I skal være forberedte til at kunne optage filmen.
Nyttige links:
http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Hjernen/
Camilla - Syns sansen.
Hovedspørgsmål:
Hvad er konsekvensen af at blive blind?Underspørgsmål:
Hvad gør man hvis man bliver blind, og ikke har nogen til at hjælpe?
Hvordan kan man undgå at komme galt af sted i trafikken?
Indlæg:
Hvis en person, der ikke har nogen familie eller venner, pludselig bliver blind ved alderdom, eller sygdom, hvad gør de så? Det ville være logisk at søge hjælp hos naboer, men hvis man ikke kender nogen der har lyst til at hjælpe det første stykke tid, kan man søge hjælp hos kommunen.
Efter at have været blind et stykke tid, har man vænnet sig til sine omgivelser. Man bruger sine 3 andre sanser mere end normalt. Man bruger følesansen når man skal rundt i huset eller når man skal udforske noget. Man bruger høresansen for at fornemme hvor andre mennesker er i forhold til en selv, eller når man skal over et lyskryds hvor der er en lille maskine der laver en lyd som fortæller om man må gå over krydset, eller om man skal blive stående. Man bruger også lugtesansen når man skal identificere en ting. Man kan som regel også lugte om en ting lugter godt, til eksempel spiseligt, eller ikke spiseligt.
I trafikken vil man enten have en førerhund eller bruge en blindestok. En førerhund er en hund der er speciel trænet til at føre en blind person omkring i trafikken, og undgår at trække personen ud foran en bil. En blindestok er en stok som blinde mennesker bevæger foran sig, for at de ikke går ind i omgivelserne
Hørelsen
Balancen, hvad har den med ørerne at gøre?
- Hvordan styrer ørerne balancen?
Balancen (ligevægtssansen) består af 2 sanser:
- Bevægelsessansen og balancesansen.
Bevægelsessansen befinder sig i det indre øre (den bageste del af øret)
Balancesansen befinder sig ligesom bevægelæsessansen i det indre øre men i noget kaldet "forgården".
- Hvorfor bliver man søsyg?
Grunden til at mange bliver søsyge på skibe (gælder også køresyge), er at kroppen sender forskellige signaler. Maven ved at der ikke sker bevægelse, men ørerne og øjnene hører og ser at der sker bevægelse. Hjernen opfatter det som en virus, og beder kroppen om at kaste op, som om man var syg, og for at få denne såkaldte virus ud af kroppen.
Kilder: Ny biologi2, Annes hjerne og programmet "Viden om" på DR2
Af: Anne Katrine 8.B & Nana 8.B
- Hvordan styrer ørerne balancen?
Balancen (ligevægtssansen) består af 2 sanser:
- Bevægelsessansen og balancesansen.
Bevægelsessansen befinder sig i det indre øre (den bageste del af øret)
Balancesansen befinder sig ligesom bevægelæsessansen i det indre øre men i noget kaldet "forgården".
- Hvorfor bliver man søsyg?
Grunden til at mange bliver søsyge på skibe (gælder også køresyge), er at kroppen sender forskellige signaler. Maven ved at der ikke sker bevægelse, men ørerne og øjnene hører og ser at der sker bevægelse. Hjernen opfatter det som en virus, og beder kroppen om at kaste op, som om man var syg, og for at få denne såkaldte virus ud af kroppen.
Kilder: Ny biologi2, Annes hjerne og programmet "Viden om" på DR2
Af: Anne Katrine 8.B & Nana 8.B
Høresansen
Hvad er høresansen?
Høresansen er den sans vi bruger til at høre med.
Det hele starter med at ydreøret opfanger lydbølger, lydbølgerne føres derefter ind i øregangen.
Her støder de på trommehinden, som svinger i takt med lydbølgerne. Hvis bølgelængden er lang er lyden dyb. Og hvis den er kort, er lyden lys. Svingningerne går igennem hammer, amboldt og stigbøjle, som får det ovale vindue til at svinge.
Mellemøret og de tre små knogler virker som forstærkere.
Og når det ovale vindue svinger, kommer væsken inde i øret til at svinge i samme takt.
Når væsken bevæger sig, kommer de små hår til at støde på 'loftet'.
Derefter sendes der besked via nervecellerne om at de små hår bevæger sig, og hørenerven sender beskeden videre til hjernen.
Begge ører hører ikke på samme tid. Hvis der kommer en lyd fra højre side, vil det højre ører opfange lyden lidt før det venstre ører.
Lavet af: Victoria, Josefine og Camilla
Høresansen er den sans vi bruger til at høre med.
Det hele starter med at ydreøret opfanger lydbølger, lydbølgerne føres derefter ind i øregangen.
Her støder de på trommehinden, som svinger i takt med lydbølgerne. Hvis bølgelængden er lang er lyden dyb. Og hvis den er kort, er lyden lys. Svingningerne går igennem hammer, amboldt og stigbøjle, som får det ovale vindue til at svinge.
Mellemøret og de tre små knogler virker som forstærkere.
Og når det ovale vindue svinger, kommer væsken inde i øret til at svinge i samme takt.
Når væsken bevæger sig, kommer de små hår til at støde på 'loftet'.
Derefter sendes der besked via nervecellerne om at de små hår bevæger sig, og hørenerven sender beskeden videre til hjernen.
Begge ører hører ikke på samme tid. Hvis der kommer en lyd fra højre side, vil det højre ører opfange lyden lidt før det venstre ører.
Lavet af: Victoria, Josefine og Camilla
Høresansen - den auditive sans
Hvordan er øret opbygget?
1. Øreflappen opfanger lydbølger i luften, som bliver ledet ind i øregangen.
1. Øreflappen opfanger lydbølger i luften, som bliver ledet ind i øregangen.
2. Lybølgerne støder på trommehinden, som kommer til at svinge i samme takt som lydbølgerne.
3. Svingningerne går gennem hammer, ambolt og stigbøjle og får det ovale vindue til at svinge. Ligesom trommehinden er det ovale vindue en tynd stram hinde. Da det ovale vindue er mindre end trommehinden bliver svingningerne kraftigere. Mellemøret og de tre små knogler virker som en forstærker.
4. Når det ovale vindue svinger, kommer væsken ind i sneglen til at svinge i den samme takt.
5. Når væsken bliver bevæget, bevæger høre-sansecellerne sig, så nogle af de små hår støder på "loftet".
6. Beskeden om de små hårs bevægelse sendes med nerveceller, som samles i den store hørenerve.
7. Herfra sendes alle beskederne til hjernen.
7. Herfra sendes alle beskederne til hjernen.
Ny biologi 2
GRUPPE 6! HØRESANSEN!
Hovedspørgsmål:
Hvordan er det at miste hørelsen?
Underspørgsmål:
Hvordan kommunikerer høreløse mennesker med andre?
Hvordan bliver man påvirket af ikke at have hørelsen?
Indlæg:
At miste hørelsen er en forfærdelig ting. For det første bliver det svært at kommunikere med omverdenen og helt dagligdags ting, som at klare sig i traffiken, kan blive sværere.
Heldigvis har man udviklet et meget brugbart sprog for døve, tegnsprog. Der er mange danskere der kan 'tale' tegnsprog og man kan f.eks. blive ansat som tolk på TV Avisen, hvor man skal oversætte ordene til tegn.
Udover tegnsprog er der nogle, som ikke har været døve hele livet, der har lært at mundaflæse, dvs. at kigge på mundens bevægelser og derefter regne ud hvad en person siger. Dette kan selvfølgelig kun lade sig gøre på kort afstand.
Men at blive døv bringer også andre problemer end at have svært ved kommunikation. Et eksempel kan være trafikken. I traffiken bruger de hørende deres øre meget, men det er ikke nødvendigvis noget man ligger mærke til. Plejer du måske ikke at lytte efter om der kommer en bil, for derefter at kigge efter den? Jo. Vi bruger hørelsen til at lytte efter farer overalt i vores dagligdag og uden denne sans kan vi meget lettere komme ud for ulykker.
Hvordan er det at miste hørelsen?
Underspørgsmål:
Hvordan kommunikerer høreløse mennesker med andre?
Hvordan bliver man påvirket af ikke at have hørelsen?
Indlæg:
At miste hørelsen er en forfærdelig ting. For det første bliver det svært at kommunikere med omverdenen og helt dagligdags ting, som at klare sig i traffiken, kan blive sværere.
Heldigvis har man udviklet et meget brugbart sprog for døve, tegnsprog. Der er mange danskere der kan 'tale' tegnsprog og man kan f.eks. blive ansat som tolk på TV Avisen, hvor man skal oversætte ordene til tegn.
Udover tegnsprog er der nogle, som ikke har været døve hele livet, der har lært at mundaflæse, dvs. at kigge på mundens bevægelser og derefter regne ud hvad en person siger. Dette kan selvfølgelig kun lade sig gøre på kort afstand.
Men at blive døv bringer også andre problemer end at have svært ved kommunikation. Et eksempel kan være trafikken. I traffiken bruger de hørende deres øre meget, men det er ikke nødvendigvis noget man ligger mærke til. Plejer du måske ikke at lytte efter om der kommer en bil, for derefter at kigge efter den? Jo. Vi bruger hørelsen til at lytte efter farer overalt i vores dagligdag og uden denne sans kan vi meget lettere komme ud for ulykker.
Høresansen.
Hovedspørgsmål:
Hvordan virker øret?
Høresansen er den sans der gør at du kan opfatte svingninger i luften og få dem omsat til lyd.
For at kunne høre skal du have et øre.
Når du f.eks slår på en tromme laver skindet på trommen vibrationer i luften som så bevæger sig gennem luften og hen til dig. Lydbølgerne rammer dit ydre øre og går videre ind i din øregang, i øregangen rammer lydbølgerne trommehinden som omsætter dem til nye vibrationer så går de igennem hammer, ambolt og stigbøjle. Så rammer lydbølgerne det ovale vindue som er mindre end trommehinden og derfor bliver lydbølgerne forstærket. Så går lydbølgerne ind i høresneglen hvor der er væske. I væsken er der sanseceller som opfatter vibrationerne i væsken som lydbølgerne laver. Sansecellerne sender besked til hjernen som laver det om til det vi "hører".
Lavet af
-Jeppe, Tristan & Rasmus.
Kilder: Ny Biologi 2.
Smagssansen - Sofie, Marcus & Laura.
SMAGSSANSEN
Hvad er smagssansen?
På tungen findes der små forhøjninger med en masse små huller, hvori at man kan finde smags-sansecellerne. De sidder, så det ligner et løg, og bliver derfor kaldet smagsløg. Hvert enkelt smagsløg er opbygget af omkring 50 specialiserede sanseceller. Smagsløgene sender impulser til hjernen, gennem nerverne, og når smagene bliver blandet - opstår det der kendes som "smag".
De forskellige smage
Der er fem forskellige smagssanser i alt; surt, sødt, salt, umami og bittert.
Det er i centralnervesystemet, at vi kan skelne smagene som enten sødt, surt, salt, umami og bittert. Umami blev indført som en smagssans i år 2001, og er smagen af kød.
Det første man smager i maden er det søde, derefter det salte, så det sure, og til sidst det bitre.
Smagssansen samarbejder med duftssansen
Når man spiser mad, bliver smagen opfattet samtidig med duften. Det er en blanding af det du kan smage, og en blanding af af det du kan dufte - de to forskellige sanser sender derefter en besked til hjerten, de blandes, og til sidst opstår det der til daglig dag bliver kaldt smag.
- Vi mener også at smagen samarbejder med synssansen! Mad bliver meget mere indbydende, hvis det ser godt, friskt og lækkert ud. :-)
Hvad er smagssansen?
På tungen findes der små forhøjninger med en masse små huller, hvori at man kan finde smags-sansecellerne. De sidder, så det ligner et løg, og bliver derfor kaldet smagsløg. Hvert enkelt smagsløg er opbygget af omkring 50 specialiserede sanseceller. Smagsløgene sender impulser til hjernen, gennem nerverne, og når smagene bliver blandet - opstår det der kendes som "smag".
De forskellige smage
Der er fem forskellige smagssanser i alt; surt, sødt, salt, umami og bittert.
Det er i centralnervesystemet, at vi kan skelne smagene som enten sødt, surt, salt, umami og bittert. Umami blev indført som en smagssans i år 2001, og er smagen af kød.
Det første man smager i maden er det søde, derefter det salte, så det sure, og til sidst det bitre.
Smagssansen samarbejder med duftssansen
Når man spiser mad, bliver smagen opfattet samtidig med duften. Det er en blanding af det du kan smage, og en blanding af af det du kan dufte - de to forskellige sanser sender derefter en besked til hjerten, de blandes, og til sidst opstår det der til daglig dag bliver kaldt smag.
- Vi mener også at smagen samarbejder med synssansen! Mad bliver meget mere indbydende, hvis det ser godt, friskt og lækkert ud. :-)
Følesansen
Hovedspørgsmål: Hvordan fungere følesansen?
Følesansen er den der registrere smerte, vibration, temperatur, berøring og bevægelse.
Følesansen er ens største og første sans. Den registreres ved at modtagere, der sidder i huden, indvoldene og slimhinderne. De er placeret tættest på: fingerspidserne, føderne, ansigtet og omkring munden.
Overhudens job er at beskytte kroppen mod skadelige ting udefra. Der findes der også nerve-ender som sender besked til hjernen.
Følesansen registreres i hjernen i det område, der kaldes somatosensorisk corte. det sidder lige over øret, og går fra det ene øre til det andet øre.
Følesansen dannes allerede i 10.-12. fosteruge. Den stimuleres af fostevandet som giver huden en form for massage.
Følesansen er en meget vigtig sans. Uden den vil man hele tiden komme galt af sted.
Lavet af Josefine Sia Lykke
Følesansen er den der registrere smerte, vibration, temperatur, berøring og bevægelse.
Følesansen er ens største og første sans. Den registreres ved at modtagere, der sidder i huden, indvoldene og slimhinderne. De er placeret tættest på: fingerspidserne, føderne, ansigtet og omkring munden.
Overhudens job er at beskytte kroppen mod skadelige ting udefra. Der findes der også nerve-ender som sender besked til hjernen.
Følesansen registreres i hjernen i det område, der kaldes somatosensorisk corte. det sidder lige over øret, og går fra det ene øre til det andet øre.
Følesansen dannes allerede i 10.-12. fosteruge. Den stimuleres af fostevandet som giver huden en form for massage.
Følesansen er en meget vigtig sans. Uden den vil man hele tiden komme galt af sted.
Lavet af Josefine Sia Lykke
Følesansen
biologi indlæg - følesansen
Følsesansen er en stor del af din krop. Uden den ville du ikke kunne mærke det du hele tiden mærker, nemlig kulden og varmen. Men det ikke det eneste din følesans mærker. følesansen mærker både smerte, berøring og tryk. De ting som jeg lige har nævnt har også meget med nerven at gøre. følenerve(kulde) og følenerve(varme) ligger i læderhuden. nerve-ender der findes i din overhuds vækstlag. Det er dem, der sender besked til din hjerne, hvis du bliver ramt. men hjernen ved ikke med det samme, om det er meget slemt eller ej. Når man bliver ramt af noget. Der bliver først sendt et signal. Og den fortæller kun at du er blevet ramt. Det er først ved anden signal, at du ved om du skal råbe eller ej. Dette sker så meget hurtigt.
Er følesansen vigtig fra starten af?
Børn kan fra starten af føle, det er den bedste måde at give dem kærlighed og ro på. Følesansen er overalt på kroppen, men er dog mere koncentreret på andre steder i din krop. bl.a fødderne, munden og fingrene. her kan vi også se at børn ikke kan sidde stille og putter alt hvad de har på hånden i munden. Børn elsker også at blive nusset på tæerne. børn reagere ved mange vigtige punkter, ved hjælp af følesansen. Fx hvis et barn røre ved noget, som er alt for koldt eller varmt. Vil barnet reagere hurtigt på det, nemlig trække hånden væk og det er meget beskyttende for barnet.
;D
Høresansen - Sofie, Marcus & Laura.
HØRESANSEN
Høresansen er en af menneskets fem sanser, som vedrører evnen til at høre lyde. Mennesket kan opfatte lyd helt nede fra omkring de 20 til 20.000 hertz.
Det er muligt for mennesket at høre lyde, der er højere end de 20.000 hertz, men kun hvis lyden der spilles, spiller sammen med andre lyde der er under 20.000 hertz.
Øret er delt op i 3 forskellige områder: det ydre øre, mellemøret og det indre øre.
De forskellige lyde kommer i bølger, som skaber svingninger i øregangen. I det ydre øre opfattes lyden, og den sendes videre ind til mellemøret (grænsen går ved trommehinden) - når lyden rammer trommehinden, går den derefter videre gennem de tre øreknogler: hammeren, ambolten og stigbøjlen.
Det indre øre er fyldt med væske, og er snoet som et sneglehus (og kaldes derfor cochlea eller sneglen) . Sneglen er delt op i 3 forskellige dele, og efter lyden har været i gennem processen, løber den tilbage, gennem sneglen, til den sidste membran - det runde vindue. Hørelsen er allermest følsom ved omkring 4000 hertz.
Sygdommen tinnitus giver indtrykket af at man hører en lyd (oftest en tone) uden at den som sådan er der.
Høresansen er en af menneskets fem sanser, som vedrører evnen til at høre lyde. Mennesket kan opfatte lyd helt nede fra omkring de 20 til 20.000 hertz.
Det er muligt for mennesket at høre lyde, der er højere end de 20.000 hertz, men kun hvis lyden der spilles, spiller sammen med andre lyde der er under 20.000 hertz.
Øret er delt op i 3 forskellige områder: det ydre øre, mellemøret og det indre øre.
De forskellige lyde kommer i bølger, som skaber svingninger i øregangen. I det ydre øre opfattes lyden, og den sendes videre ind til mellemøret (grænsen går ved trommehinden) - når lyden rammer trommehinden, går den derefter videre gennem de tre øreknogler: hammeren, ambolten og stigbøjlen.
Det indre øre er fyldt med væske, og er snoet som et sneglehus (og kaldes derfor cochlea eller sneglen) . Sneglen er delt op i 3 forskellige dele, og efter lyden har været i gennem processen, løber den tilbage, gennem sneglen, til den sidste membran - det runde vindue. Hørelsen er allermest følsom ved omkring 4000 hertz.
Sygdommen tinnitus giver indtrykket af at man hører en lyd (oftest en tone) uden at den som sådan er der.
Joachim's bioligi indlæg.
Hovedspørgsmål:
Hvilke konsekvenser er der for mennesker der ikke kan se noget?
Underspørgsmål:
Skal man konstant have hjælp hvis man bliver blind?
Får man det dårligere hvis man bliver blind?
Hvilke konsekvenser har det for familiemedlemmerne?
Indlæg:
Personen der bliver blind er i centrum det første stykke tid, men efter noget tid begynder familiemedlemmerne at kunne tage vare på sig selv.
Konsekvenserne af at være blind kan være at man brækker et eller andet eller at man skal have en førehund eller en hvid stok til at hjælpe sig fremad i trafikken og på gaden.
Nogle mennesker får det dårligt af at være blind men det er langt fra alle, nogle mennesker bliver faktisk gladere af at blive blind end de var før i tiden fordi familien tager sig af dem og ikke kun tænker på sig selv. Så de mennesker der ikke har prøvet at være i centrum i familien får lige pludselig en overraskelse, men når familien begynder at lade den blinde være mere og mere i fred kan det godt være at de får det dårligere ligesom da de stadig var seende.
Indlæg til Biologi.
Udarbejdet af Joachim N. L. C.
Høresansen (opgave)
Høretest:
Sæt jer gerne et stille sted hen, fx mødelokalet eller biblioteket.
Sku hen til slutningen af videoen, og hold øje med hvor mange khz(kilohertz) der står på skærmen, inden I ikke kan høre mere lyd.
Klik her for at starte testen
Det er normalt at kunne høre op til omkring 14-15 khz, og det er menneskeligt muligt at høre op til 20 khz.Til sammneligning kan en flagermus høre lyd op til ca. 100 kHz, mens for hunde er det til 35 kHz.
Klik her for at se en kort video om høresansen
Klik her for at se video om ørets funktion
Sæt jer gerne et stille sted hen, fx mødelokalet eller biblioteket.
Sku hen til slutningen af videoen, og hold øje med hvor mange khz(kilohertz) der står på skærmen, inden I ikke kan høre mere lyd.
Klik her for at starte testen
Det er normalt at kunne høre op til omkring 14-15 khz, og det er menneskeligt muligt at høre op til 20 khz.Til sammneligning kan en flagermus høre lyd op til ca. 100 kHz, mens for hunde er det til 35 kHz.
Klik her for at se en kort video om høresansen
Klik her for at se video om ørets funktion
Den 6. sans...
Hvad er den vigtigste sans for os mennesker?
- Syns sansen ville mange mene, da det er at se og beskrive det man ser er utrolig fantastisk. Men hvis man er mad elsker er det nok mere relevant med smagssansen. De kommer altså an på hvem man er.
Hvis man mister en af de fem sanser: Høresansen, smagssansen, lugtesansen, følesansen eller synssansen, kommer det til at påvirke den enkelte person og de pårørende meget. De er ting der kan hjælpe den "handicappede". Det finder mennesker der kan mener de kan trykke i ens fødder også skulle de hjælpe. Der er alverdens teknologi til at hjælpe en gennem hverdagen.
Men hvad med den 6. sans. Kan man miste den, og har man den overhovedet?
Den 6 sans?
Hvad er den sjette sans for noget. Er det noget mennesker har fundet på? Hvad er den 6. sans? Er det noget kun kvinder har?
- Det er forskelligt hvad man mener er den 6. sans. Nogen siger det er bevidsthed, evner (fx. musik eller kreativitet) andre mener det er evnen til at opfatte noget der endnu ikke er hændt. En intuition.
I en blog (Mandala.dk) skriver en kvinde om hvad hun mener er den sjette sans. Personen har studeret den ukendte sans og mener det er noget kun kvinder kan føle. Den intuition som nogle mener er den sjette sans.
- Syns sansen ville mange mene, da det er at se og beskrive det man ser er utrolig fantastisk. Men hvis man er mad elsker er det nok mere relevant med smagssansen. De kommer altså an på hvem man er.
Hvis man mister en af de fem sanser: Høresansen, smagssansen, lugtesansen, følesansen eller synssansen, kommer det til at påvirke den enkelte person og de pårørende meget. De er ting der kan hjælpe den "handicappede". Det finder mennesker der kan mener de kan trykke i ens fødder også skulle de hjælpe. Der er alverdens teknologi til at hjælpe en gennem hverdagen.
Men hvad med den 6. sans. Kan man miste den, og har man den overhovedet?
Den 6 sans?
Hvad er den sjette sans for noget. Er det noget mennesker har fundet på? Hvad er den 6. sans? Er det noget kun kvinder har?
- Det er forskelligt hvad man mener er den 6. sans. Nogen siger det er bevidsthed, evner (fx. musik eller kreativitet) andre mener det er evnen til at opfatte noget der endnu ikke er hændt. En intuition.
I en blog (Mandala.dk) skriver en kvinde om hvad hun mener er den sjette sans. Personen har studeret den ukendte sans og mener det er noget kun kvinder kan føle. Den intuition som nogle mener er den sjette sans.
"Man siger kvinder har en 6. sans, en stærk intuition Vi kan mærke når der sker
noget uventet, når en af vores kærer er i nød, eller når forholdet er ved at
skride i svinget. Men som kvinde, hvornår skal man så lytte til den? Er denne
intuition sund fornuft eller er den en 6. sans?Sådan skriver Louise Lykke på hjemmesiden http://www.fyldepennen.dk/
Kilder: Mandala.dk , fyldepenne.dk og voresboern.dk
Af: Anne Katrine 8.B
Hvad vil det sige at være blind?
Hvad er blindhed?
At være blind er et alvorligt handikap. Man betegnes som blind, når man ikke kan se mere end 1/10 af det normale syn eller ifølge WHO (World Health Organization) hvis man ikke kan tælle fingre på tre meters afstand. Der er omkring 40 millioner mennesker, som er blinde i hele verden. man kan blive blind, på mange forskellige måder, blandt andet skader eller øjensygdomme, den hyppigste øjensygdom i Danmark er "Grå Stær" mens der globalt er tale om "Trakom" som er en Egyptisk øjensygdom.
Hvis man er blind, findes der dog nogle ting som kan hjælpe én i hverdagen. Der er mange der foretrækker førerehunde som kan "guide" dem igennem hverdagen. De fleste eller næsten alle blinde, har en slags "stav" som de støtter sig til, når de går rundt, det gør at de har noget de kan støtte sig til.....
Kilder: www.Wikipedia.dk wwww.Denstoredansk.dk www.Google.dk
Smagssansen
Hvordan virker smagssansen?
- Hvor på tungen smager man hvad?
Den foreste del af tungen smager sødt. Længere henne på tungen i begge sider smager man surt. Det salte smager man længere henne på tungen i begge sider og det bitre er bagerts på tungen. Næsten nede i halsen er det, at man kan smage umami. Smagen umami findes i kød og i mad der indeholder meget protein.
- Arbejder smag og duft sammen?
Ja, det gør de. Via lugtesansen kan du lugte hvad det er du smager på. Lugtesansen og smagssansen er de eneste sanser som går "direkte op til hjernen" hvilket vil sige, at der ikke går særlig lang tid før hjerne har registreret hvad det er der smages på og lugtes til.
- Hvad er tungens reaktion på de forskellige smage?
Tungens smagsløg virker som en kemisk reaktion. Informationen om maden sendes til nogle synapser (mellemrum mellem to nerver), videre til formation reticularis, thalamus og flere. Tungens reaktion kan for eksempel blive, at man spytter maden ud, hvis det smager dårligt eller, hvis det kan være farligt for kroppen.
- Hvor på tungen smager man hvad?
Den foreste del af tungen smager sødt. Længere henne på tungen i begge sider smager man surt. Det salte smager man længere henne på tungen i begge sider og det bitre er bagerts på tungen. Næsten nede i halsen er det, at man kan smage umami. Smagen umami findes i kød og i mad der indeholder meget protein.
- Arbejder smag og duft sammen?
Ja, det gør de. Via lugtesansen kan du lugte hvad det er du smager på. Lugtesansen og smagssansen er de eneste sanser som går "direkte op til hjernen" hvilket vil sige, at der ikke går særlig lang tid før hjerne har registreret hvad det er der smages på og lugtes til.
- Hvad er tungens reaktion på de forskellige smage?
Tungens smagsløg virker som en kemisk reaktion. Informationen om maden sendes til nogle synapser (mellemrum mellem to nerver), videre til formation reticularis, thalamus og flere. Tungens reaktion kan for eksempel blive, at man spytter maden ud, hvis det smager dårligt eller, hvis det kan være farligt for kroppen.
Af: Nana 8.B og Maja 8.B
Sanser og nervesystemet (opgave)
1. Læs s. 30-31 i grundbogen.
2. Vælg derefter et af følgende emner, som du/I gerne vil undersøge: smagssansen, følesansen eller lugtesansen.
3. Gå ind på indlægget "projektforløb" (til højre), og vælg enten at lave det "enkle" eller "det udbyggede forløb."
2. Vælg derefter et af følgende emner, som du/I gerne vil undersøge: smagssansen, følesansen eller lugtesansen.
3. Gå ind på indlægget "projektforløb" (til højre), og vælg enten at lave det "enkle" eller "det udbyggede forløb."
*Synsbedrag*
Fokusér i et stykke tid direkte på krydset uden at blinke. På et tidspunkt vil de rødlige prikker forsvinde og der vil vise sig et efterbillede af grønne prikker i stedet når man blinker en gang.
Dette er fordi synssanse-cellerne som reagerer på rød farve, bliver "trætte" af at sende det samme signal om rødt til hjernen, og derfor forsvinder den røde farve efter et stykke tid. Da grøn er den omvendte farve/komplemetærfarven af rød, er det synssanse-cellerne for grøn farve, som i stedet tager over, da disse ikke er blevet "trætte".
Er den ene linie længere? De to fremhævede linier i denne korridor er faktiske lige lange. Perspektivet snyder hjernen til at opfatte den linie, der er "tættest på", som værende kortere. Selv om man ved, at det blot er det som er tilfældet, bliver vores synsapparat alligevel forvirret.
Ansigter eller vase? Man ser enten to ansigter eller en vase. Men man kan ikke se ansigterne og vasen på én gang, fordi vores hjerne opfatter en ting ved at afgrænse den mod dens baggrund. Her er begge perspektiver lige sandsynlige, så synsopfattelsen skifter frem og tilbage mellem de to billeder.
Kilde: http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=3074/sprog=1/grp=8/menu=14/
Ordensregler i biolog 2010-2011
Husk at det er jeres egent valg, om I vil bryde ordensreglerne og dermed udløse en konsekvens.
1. Man bør være stille, når læreren eller en elev har ordet.
Hvis ikke dette respekteres, er konsekvenserne følgende:
- ens navn bliver nedskrevet.
- blive sat uden for døren.
- blive udelukket fra timen, og i stedet komme ind i en af Stines timer.
- seddel med hjem.
- det bliver kommenteret i karakterbogen.
- samtale med Henrik N. Jørgensen.
....alt efter hvor længe det har stået på, samt i hvilken grad det er blevet begået.
Andre vigtige ordensregler:
2. Deltage aktivt i gruppearbejdet.
3. Aflevere tingene til tiden.
4. Huske sine bøger.
1. Man bør være stille, når læreren eller en elev har ordet.
Hvis ikke dette respekteres, er konsekvenserne følgende:
- ens navn bliver nedskrevet.
- blive sat uden for døren.
- blive udelukket fra timen, og i stedet komme ind i en af Stines timer.
- seddel med hjem.
- det bliver kommenteret i karakterbogen.
- samtale med Henrik N. Jørgensen.
....alt efter hvor længe det har stået på, samt i hvilken grad det er blevet begået.
Andre vigtige ordensregler:
2. Deltage aktivt i gruppearbejdet.
3. Aflevere tingene til tiden.
4. Huske sine bøger.
*PROJEKT-FORLØB*
Projektorienteret opgaver
Det enkle forløb:
1. I skal ud fra emnet vælge et hovedspørgsmål og evt. en række underspørgsmål, som I gerne vil arbejde med. F.eks. hvilken betydning har det for blinde, at de ikke kan se?
2. Herefter søger I på nettet efter mulige svar, og informationer.
3. Til slut skal jeres endelige besvarelse af spørgsmålet, skrives ind som et indlæg her på siden (læs evt. det udleverede papir omkring indlæg)
4. Husk at angive jeres kilder.
5. I må meget gerne læse de andre gruppers indlæg, og kommentere på dem.
Det udbyggede forløb:
1. I skal ud fra emnet vælge et hovedspørgsmål og evt. en række underspørgsmål, som I gerne vil arbejde med.
2. Herefter søger I på nettet efter mulige svar, og informationer.
3. Derefter skal I vælge en udtryksform/lave et fysisk produkt(se herunder), som kan give et indblik I jeres valgte spørgsmål.
4. Til slut skal produktet dokumenteres/ligges på denne hjemmeside(hvis det er muligt), sammen med et endeligt svar på jeres hovedspørgsmål.
Fysisk produkt/udtryksformer
Billedligt
plakat, billedserie, tegneserie, billedfortælling, billedanalyse
Kropsligt/dramatisk
nyhedsreportage, debat, interview(filmet), drama
Sprogligt
Interview, spørgeskema, artikel, dagbog, anmeldelse, fremtidsforestilling, analyse
Det enkle forløb:
1. I skal ud fra emnet vælge et hovedspørgsmål og evt. en række underspørgsmål, som I gerne vil arbejde med. F.eks. hvilken betydning har det for blinde, at de ikke kan se?
2. Herefter søger I på nettet efter mulige svar, og informationer.
3. Til slut skal jeres endelige besvarelse af spørgsmålet, skrives ind som et indlæg her på siden (læs evt. det udleverede papir omkring indlæg)
4. Husk at angive jeres kilder.
5. I må meget gerne læse de andre gruppers indlæg, og kommentere på dem.
Det udbyggede forløb:
1. I skal ud fra emnet vælge et hovedspørgsmål og evt. en række underspørgsmål, som I gerne vil arbejde med.
2. Herefter søger I på nettet efter mulige svar, og informationer.
3. Derefter skal I vælge en udtryksform/lave et fysisk produkt(se herunder), som kan give et indblik I jeres valgte spørgsmål.
4. Til slut skal produktet dokumenteres/ligges på denne hjemmeside(hvis det er muligt), sammen med et endeligt svar på jeres hovedspørgsmål.
Fysisk produkt/udtryksformer
Billedligt
plakat, billedserie, tegneserie, billedfortælling, billedanalyse
Kropsligt/dramatisk
nyhedsreportage, debat, interview(filmet), drama
Sprogligt
Interview, spørgeskema, artikel, dagbog, anmeldelse, fremtidsforestilling, analyse
Abonner på:
Opslag (Atom)